Individuel terapi
Psykoterapeutiske samtaler tilrettelægges individuelt. Det gør de, fordi der ikke er to mennesker som er ens. Du er dig og ingen anden, og derfor tager vi udgangspunkt i din situation og sådan som du oplever verden
Det betyder:
- Oplevelsesorienteret psykoterapi starter i nuet
- med det du vil arbejde med og
- tilpasses individuelt til dit behov
At tage udgangspunkt i her-og-nu betyder, at vi starter præcis dér, hvor du er i tanke og handling. Sammen undersøger vi dine oplevelser eller tanker for på den måde at arbejde hen mod en afklaring af dit problem
Når du kommer første gang, kan du have flere ting, du har brug for at tale om. Du vælger, hvad der er vigtigst, eller det kommer frem undervejs i vores samtale
Intet er for stort eller for småt. Hvordan samtalen kommer til at forløbe afhænger helt af dig og dine behov, som jeg vil understøtte bedst muligt. Mit fokus er, at du skal føle dig tryg og kan få det bedst mulige ud af psykoterapien.
Du kan læse en klients personlige beskrivelse af hendes terapiforløb, som var specielt tilpasset netop denne klients proces, med de redskaber og metoder, der understøttede og hjalp netop hende på hendes vej.
Vi kan sammen finde den proces, der vil være bedst for dig og som vil føre dig derhen, hvor du gerne vil. Jeg er spændt på, hvordan din vej vil se ud?
Psykoterapi i kombination med hypnoterapi
Det er muligt at få hypnosebehandling kombineret med psykoterapien, hvis behovet måtte opstå, men kun hvis der er særlige grunde til det. Hypnosebehandlinger er rigtig fine, men jeg mener, at selve den terapeutiske proces vi arbejder med, når et problem skal løses, er en uvurderlig læring og bedste følgesvend for fremtiden.
En god start, er at få en tid til en infosamtale